mandag, 18. november 2019

Aktualitet

Statsadvokaten har afvist at retsforfølge gerningsmændene i sagen om den Niqab klædte kvinde, der den 4. Oktober 2018 blev udsat for flere racistiske overgreb i forbindelse med en indkøbstur i Kvickly.

“Man kan sige at sagens afgørelser er et udtryk for at Statsadvokaten accepterer selvtægt og dermed i princippet har gjort kvinder i Niqab retsløse. For selv med tydelig dokumentation, kan min klient og jeg konstatere at et had motiveret overgreb åbenbart ikke er strafbart”, udtaler kvindens advokat Niels-Erik Hansen.

Kvinden bærer af religiøse årsager et helt dækkende tørklæde og bliver derfor antastet af andre handlende, da hun træder ind i Kvickly i Åbyhøj ved Aarhus. Det fuldt dækkende tørklæde er blevet gjort ulovligt pga. tildækningsforbuddet, der blev indført i August 2018.

Selvom hun bad dem om at stoppe fortsatte forfølgelserne og derfor begynder kvinden at filme optrinnet med sin mobiltelefon. 

Rejs hjem hvor du kommer fra

Videoen viser en række ubehagelige episoder på kvindens vej gennem supermarkedet. Flere kunder følger efter hende imens de mundtligt kritiserer hendes udseende. En voksen mand kører direkte ind i hende med sin indkøbskurv og beder hende om at rejse hjem, hvor hun kommer fra. Kvinden når at respondere, at hun kommer fra København.

Videoen viser også et modent ægtepar der forfalder til udtalelser, som mange nok vil finde ligger inden for straffelovens §266B, den såkaldte racismeparagraf. 

De verbale angreb bølger frem og tilbage og indkøbsturen kulminerer med at den muslimske kvinde bliver bedt om at forlade butikken af en Kvickly medarbejder.

Politiet afviste sagen med mærkelig begrundelse

Efterfølgende vælger kvinden at indgive en klage til Østjyllands Politi om, hvad hun anså for at være en hadforbrydelse. Til trods for den omfangsrige video dokumentation, så afviser det lokale politi i Aarhus den 26. November 2018 kvindens anmeldelse med den mærkværdige begrundelse, at det ikke er muligt at identificere gerningsmændene.

Politiet har på det tidspunkt altså gennemset den video med beviser om kvindens påstand og med gerningspersoner der kan ses klart og tydeligt ude og handle i den lokale Kvickly. 

Afgørelsen blev derfor påklaget til Statsadvokaten, men også her får den unge muslimske kvinde et negativt svar.

Myndighederne oplyser den 16 Januar 2019, at man efter at have gennemgået sagen har vurderet, at hun ikke var udsat for “trusler” som omfattet af den danske straffelovsafsnit 266 og at sagen ikke vil blive genoptaget.

Ingen beskyttelse mod overgreb

Problemet med denne afgørelse er, at sagen slet ikke handler om trusler (mod hendes liv), men derimod er anmeldt med en påstand om, at der er sket en hadforbrydelse. 

Det er der ikke er taget stilling til i afgørelsen fra Statsadvokaten og det vækker stor bekymring hos kvindens advokat.

“Hvis denne afgørelse skal stå til troende, så kan man begå selvtægt mod kvinder i Niqab og samtidigt udsætte dem for en hadforbrydelse, uden at de danske myndigheder vurderer, at det er strafbart. Man kan sige, at det er en langt større trussel mod kvinderne end det at få en bøde fra Politiet for at overtræde maskeringsforbuddet”, siger advokat Niels-Erik Hansen.

Lang vej til justits for ofre

Der er lang vej til justits i Danmark, hvis man tilhører et stigmatiseret religiøst mindretal og situationen for denne kvinde er ekstrem. For det første skal hun overveje om hun overhovedet tør anmelde forholdet til politiet. På grund af den nye danske lovgivning om forbud mod at dække hendes ansigt rapporterer hun også hendes skyld, idet hun selv har begået en overtrædelse af loven, ved at være fuldt dækket, da hun var i et offentligt rum – supermarkedet.

For det andet, da hun alligevel indgiver en anmeldelse af gerningsmændene for at få lovens beskyttelse mod hadkriminalitet –  så blev hun afvist to gange og må herefter erkende at hun ikke har nogen beskyttelse mod fremtidige hadforbrydelser.

Det er en af den slags nyheder, hvor man godt kan blive lidt i tvivl om hvad historien egentlig er. Og om der er nogen historie udover, at nogle politiske kræfter gerne vil profilere sig på at “de virker til at gøre noget”. Men om der rent faktisk kommer noget i gang, det er stadig uklart.

Men det forlyder nu i Berlingske, at der er et politisk flertal for, at undersøge omfanget af hadforbrydelser mod personer med LGBTQIA* baggrund.

Du kan læse artiklen her.

Vi mener

Det er godt, at der er politisk fokus, men vi savner konkrete handlinger og vi savner inkluderende handlinger. Det vil sige indsatser, der tilgodeser alle offer grupperne. Herunder også hjemløse, etniske minoriteter og religiøse mindretal. Det er svært at tage politikere alvorligt, som ikke tager ofrene alvorligt.

Den smule data vi har viser, at langt størstedelen af ofrene for hadforbrydelser i Danmark vælges ud på grund af netop deres etniske eller religiøse baggrund. Så er det useriøst at iværksætte en undersøgelse kun for LGBTQIA*. Hvis der overhovedet kommer noget ud af det her og der bliver en egentlig undersøgelse, så kan det måske bane vejen for en større kortlægning efterfølgende. Alt imens mængden af ofre bare stiger og stiger, så kører det politiske system rundt om sig selv og handler ikke.

Antallet af hadforbrydelser bare stiger og stiger, viser en ny rapport fra Rigspolitiet. Men udviklingen er forventelig og delvist forklarlig.

Efter PET for en årrække siden blev fjernet som ansvarlig for indsamlingen af anmeldelser på området, er udviklingen kun gået en vej. Flere sager bliver nu registreret korrekt.

I en pressemeddelelse fra Rigspolitiet fremgår det:

Rigspolitiet har siden 2017 udvidet monitoreringen af hadforbrydelser for bedre at sikre, at alle forbrydelser, der har et muligt hadmotiv, er registreret. En ny rapport viser nu, at omfanget af hadforbrydelser er større end tidligere antaget, hvilket understreger vigtigheden af politiets fokus på området.

”Hadforbrydelser er et komplekst område, fordi det kan være alt fra et groft tilråb på gaden, graffiti eller grov vold, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad motivet bag forbrydelsen er. Den nye monitoreringspraksis giver et mere retvisende billede af kriminalitetsområdet i forhold til tidligere år, og det er vigtigt – både for efterforskningen, og for at vi kan hjælpe ofrene,” fortæller Tenna Wilbert, centerchef i Nationalt Forebyggelsescenter.

Racisme er det hyppigste motiv

Rigspolitiet registrerede i 2017 446 hadforbrydelsessager i modsætning til 274 registrerede sager i 2016 og 198 registrerede sager i 2015. Det vil sige, at der i 2017 er registreret 172 flere sager om hadforbrydelser end i 2016.

Derudover blev der rejst sigtelse i 95 sager mod 102 personer i 2017 på tidspunktet for rapportens udarbejdelse over for 54 sigtelser mod 67 personer i 2016.

Den mest udbredte motivkategori i 2017 var racistisk motiverede sager med 223 registrerede sager efterfulgt af religiøst motiverede hadforbrydelser med 142 sager og seksuelt orienterede hadforbrydelser med 81 sager.

Læs hele rapporten her: Hadforbrydelser i 2017

Så er der igen kommet en ny rapport fra Rigspolitiet omkring udviklingen i antallet af anmeldte hadforbrydelser i Danmark. Igen i år er der sket en markant stigning. Det tilskrives, at flere sager registreres korrekt, men også at flere ofre har fået mod på at anmelde sagerne.

Rapporten konstaterer at, der samlet set er anmeldt 76 sager mere i 2016 . I 2015 indgik 198 sager i politiets oversigt, men nu er det tal altså oppe på 274. I langt størstedelen af anmeldelserne indikeres det, at forbrydelserne er racistisk motiverede.

Rigspolitiet vurderer, at stigningen skyldes, at politiet er blevet bedre til at registrere hadforbrydelser korrekt.

Læs hele rapporten her: Rigspolitiets Årsrapport om Hadforbrydelser 2016

Vi mener:

Den årlige rapport fra Rigspolitiet er en markant og væsentlig forbedring fra tidligere års afrapportering leveret af PET.  Dem der har fulgt med på området vil huske, at der i en længere årrække efter krisen omkring Muhammad tegningerne, slet ikke udkom nogen statistik for hadforbrydelser begået i Danmark.

I 2015 blev PET sat fra bestallingen med at varetage vidensindsamling på området og siden da er sket markante fremskridt. Den nye rapports tal er fortsat ikke i nærheden af, at være retvisende for omfanget af hadforbrydelser, men det begynder at ligne noget. Så må de kommende årsrapporter vise om vi kan komme tættere på et mere retvisende tal.

 

En kun 16-årig dreng med rødder i Afghanistan har kæmpet for sit liv siden han mandag aften blev overhældt med brændende benzin af fire unge jævnaldrende fra Mølleskolen i Ry. Det fremgår af flere medier blandt andet JP.dk Drengen er ikke længere i livsfare, men oplyses i kritisk tilstand ovenpå benzinattentatet.

Der er ingen forklaringer og kun begrænsede detaljer til rådighed på nuværende tidspunkt, men Sydøstjyllands Politi har som det første afvist, at der er tale om en racistisk motivereret forbrydelse.

Hadforbrydelser.dk har talt med Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen for at få opklaret, hvad det er som Politiet ved, som gør dem i stand til at melde så skråsikkert ud omkring motivet kun få timer efter episoden.

“Jamen vi er sikre på, at det her ikke handler om racisme.”

– Hvordan kan i være det, når i ikke har kunne afhøre alle de involverede parter?

“Det kan jeg ikke sige noget om, desværre”

– Men kan du opklare for mig, hvordan i er nået frem til den konklusion så hurtigt? Så kan i vel i princippet også udelukke narkogæld og at det er banderelateret? hvorfor går i ikke ud og siger det?

“Det kan du have en pointe i.  Men nu er der begæret lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Så får vi gjort vores efterforskning færdig og så får vi undersøgt de nærmere omstændigheder”.

– Men kan du se det problematiske i at man melder så hurtigt ud. Afskærer du ikke efterforskningen muligheden for at kunne afdække alle potentielle motiver?

“Den risiko er jeg egentlig parat til at løbe i denne sag”, siger Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen.

Politiet er hurtige til at afgøre motiv

Det er langt fra første gang, at Politiet er i stand til at udelukke hadforbrydelsesmotivet på forkant. Det er faktisk en fremgangsmetode, som ofte anvendes i disse sager. Sagen fra Ry og politiets kommunikation ligner til forveksling drabssagen fra Polensgade på Amager i Påsken 2007.

Her blev det kun 16-årige avisbud med tyrkisk baggrund, Deniz Üzun, ifølge øjenvidner slået ihjel på åben gade af Kenni Blegvad med ordene, “Skal du have en med battet, dit perkersvin?”. Drabsmanden var kendt på gadeplan for at nære et indgående had til udlændinge.

Alligevel gik daværende Drabschef Ove Dahl meget tidligt i efterforskningen ud og konstaterede, at drabet ikke var en hadforbrydelse og udtalelserne der var faldet i drabsøjeblikket “bare var en del af gadens sprog”.

Beviser for at det rent faktisk ikke forholdt sig sådan, så offentligheden aldrig. Men det kan man så håbe, at der kommer denne gang. At sagens omstændigheder kommer for dagens lys, så vi får blotlagt hvad motivet til denne grusomme forbrydelse begået af helt unge mennesker har været.

 

Der er ikke behov for, at den årlige offerundersøgelse i fremtiden også omhandler hadforbrydelser begået i relation til religiøs overbevisning. Sådan lyder justitsminister Søren Pinds (V) svar på et af flere §-20 spørgsmål som Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, har stillet.

Søren Pind signalerer med sine afvisende svar, at det ikke er en prioritet for regeringen at forbedre de krænkedes rettigheder på et område, hvor der ellers er åbenlyse problemer. Senest dokumenteret i den store kortlægning af hadforbrydelser fra COWI, der blev offentliggjort i januar 2016.

Religøst motiverede forbrydelser overses

Her var der blandt andet en klar underrapportering hos myndighederne fra nogle af de største offergrupper – romaer, somaliere og muslimer. I 2015 måtte PET overdrage opgaven med at indsamle og registrere sager med et muligt hadforbrydelsesmotiv til Rigspolitiet, fordi PET ikke havde udført opgaven godt nok. Det har blandt andet medført, at der ikke kan udgives nogen statistik over anmeldte hadforbrydelser.

Pernille Skippers spørgsmål blev stillet, som opfølgning på et samråd i Folketingets Retsudvalg, der blev afholdt den 11. februar 2016.

Svar på spørgsmål 412 fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg.

På et gå-hjem møde om hadforbrydelser den 15. marts 2016 i Kriminalistforeningen gjorde statsadvokat Jens Røn det klart for de mere end 50 fremmødte, at hvis man råber “perker” efter en togkontrollør eller parkeringsvagt med anden etnisk baggrund, så er det ikke en hadforbrydelse.

”Hvis den person, der modtager kontrolafgiften, råber perker, vil der ikke nødvendigvis være tale om et udsagn, der er båret af had. Der er derimod tale om et skældsord i situationen, hvorfor der ikke er tale om en hadforbrydelse”, lød det fra Jens Røn på mødet i DJØFs lokaler i København.

I praksis betyder det, at det er straffrit at bruge racistisk motiverede udtalelser til at forhåne en person, der udfører sit arbejde. For det udløser ikke en skærpet sanktion fra myndighederne.

Lovgivningen bliver ligegyldig

Camur Izzet har arbejdet for Parkering København i 18 år. Han har gennem sin karriere oplevet mange episoder, hvor borgerne slipper deres frustrationer løs og han har svært ved forstå, at Jens Røn lovliggør den slags forhånelse.

“Det er et kedeligt signal han sender til alle medarbejdere i uniform med en anden etnisk baggrund. For han lovliggør på en måde den racistisk motiverede tilsvining, som mange oplever. Hvorfor går han ikke ind og bruger lovgivningen til at beskytte os?”, spørger Camur Izzet, der selv har tyrkisk baggrund.

Så kald mig hellere idiot

De mange år som P-vagt har givet ham en masse erfaring og han har med tiden lært at skelne mellem dem, som bliver sure og dem, som er racistiske og ondskabsfulde.

“Dem, der er sure, bruger ord som røvhul, idiot, fjols eller dumme svin. De andre går bevidst efter at ramme dig med grimme ord om din etnicitet, din families hjemland, din religion og mere til. Så bliver det personligt og racistisk i mine øjne. Og det er forkert at lovliggøre den slags handlinger. Så kald mig hellere for en idiot”.

Vi skal lære at skelne

Formand for organisationen, Center for forebyggelse af eksklusion (CFE) Qasam Ljaz, er enig med statsadvokaten i, at lovgivningen ikke yder nogen særlig beskyttelse af etniske minoriteter, der udsættes for racistiske bemærkninger under udførelsen af deres arbejde. Men han synes eksemplet er uheldigt.

“Det er aldrig i orden at svine folk til. Og uanset om det er et udtryk for et midlertidigt eller et dybt funderet had, så er det hadtale med racistiske undertoner. Men der skal skelnes mellem frustration og had”.

I Danmark er det statsadvokat Jens Røn, der er øverst ansvarlige for at rejse sager om blandt andet racisme for domstolene. Det er statsadvokaten, der lægger linjen over for anklagemyndighederne i politiregionerne.

Holdninger

Hadforbrydelser.dk har talt med en række partier og organisationer om statsadvokatens udmelding. Hverken enhedslistens Pernille Skipper eller socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har ønsket at kommentere udmeldingen, og samme billede går igen hos Dansk Jernbaneforbund, DSB og hos tillidsmanden for togrevisorerne: ingen ønsker at kommentere sagen. Kun SFs retsordfører Lisbeth Bech Poulsen tager stilling.

“Jeg er enig med Jens Røn i det juridiske aspekt. Men det er utroligt reaktionært og usympatisk at opføre sig sådan”.

Den 11. februar 2016 var Justitsminister Søren Pind i samråd i Folketingets Retsudvalg for at forklare, hvorfor Justitsministeriet og PET har besluttet at sløjfe den årlige opgørelse over anmeldte hadforbrydelser i 2014.

Samrådet var indkaldt af SF´s Lisbeth Bech Poulsen og forud lå et skriftligt svar til Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, hvori Søren Pind og Justitsministeriet havde forsøgt at redegøre for beslutningen om ikke at ikke udgive en afrapportering for 2014.

Forklaringen var, ifølge PET, at det opgjorte tal er utroværdigt lavt i forhold til tidligere års opgørelser. Men da PET har anvendt samme registreringsmetode for perioden 2009-2013 var SFs retsordfører Lisbeth Bech Poulsen ikke tilfreds med den forklaring. Hun fik dog ikke klarere svar ved samrådet på, hvad der er gået galt i registreringen for Søren Pind nøjedes med at gentage konstateringen af, at det omfang, som PET ved deres søgning er kommet frem til, er “utroværdigt lavt”.

I det skriftlige svar til Pernille Skipper og Folketinget skriver Justitsministeriet:

“Den generelle samfundsudvikling giver ikke efterretningstjenesten anledning til at tro, at der i 2014 er sket et væsentligt fald i antallet af forhold med mulig ekstremistisk baggrund”.

Det kan der være meget rigtigt i, men det forklarer kun, hvorfor man ikke har tillid til det fremkomne tal og ikke, hvorfor tallet er forkert. Ved samrådet påpegede Pernille Skipper det logiske i, at såfremt tallene er opgjort på samme måde siden 2009, må det betyde, at Retsudvalget de seneste fem år har modtaget forkerte tal. Ministeren svarede hertil, at det ikke er lykkedes for hverken PET eller Justitsministeriet at finde ud af, hvad der er gået galt. Han pointerede, at overflytning af området fra PET til Rigspolitiet ikke var en politisk beslutning, men en truffet af egen drift i Rigspolitiet.

For Hadforbrydelser.dk, der kender historikken og systemerne, giver den forklaring ikke ret meget mening.

Det er  nemlig først i april 2015, efter et samråd i Retsudvalget om hadforbrydelser og efter flere måneders heftig debat og kritik af de forsinkede RACI-rapporter fra PET, at Rigspolitiet – af egen drift som det hedder – beslutter at fjerne området fra PET. Derfor bør registreringen af anmeldelser for 2014 ikke være påvirket af denne administrative omlægning.

Ministerens forklaring faldt da heller ikke i god jord hos SF´s Lisbeth Bech Poulsen, som bad Søren Pind bekræfte, at afrapporteringen for 2015, som forventes udgivet i første halvår af 2016, vil omfatte anmeldelser for hele 2015 og ikke kun perioden fra den 2. november, som er den dag, hvor Rigspolitiets nye monitoreringsordning trådte i kraft.

Det bekræftede ministeren, men uden at komme ind på, hvordan man vil sikre, at de samme fejl ikke opstår med opgørelserne for 2015.

I forhold til den netop udgivne nationale kortlægning – den såkaldte COWI-rapport – mente Søren Pind ikke, at det var problematisk, at PETs søgninger efter sager for 2014 er gennemført med samme metodiske tilgang som de søgninger, der har ligget til grund for afrapporteringerne fra PET i perioden 2009-2013.

Ministeren mente heller ikke, at der var et problem i, at hans ministerie har udleveret tal til COWI, som de nu selv tager afstand fra og kalder utroværdige. Men han tog på samrådet afstand til COWI-rapportens resultater:

“COWIs definition af hadforbrydelser er alt for bred i vores øjne. Den bidrager kun til at skabe mere forvirring, men vi kunne jo heller ikke lade være med at udgive rapporten”, lød det flere gange.

COWI rapporten konstaterer, at politiet har store udfordringer med at registrere sagerne korrekt og meget vanskeligt ved at få efterforsket motivet til forbrydelserne. Endvidere viser tal, at kun hver tredje offer anmelder et overgreb til politiet og at en del ofre, der ikke anmelder, bl.a. angiver deres manglende tillid til politiet som årsag.

Alligevel svarede ministeren afvisende på et spørgsmål fra Pernille Skipper om, hvorvidt han på baggrund af den nye kortlægnings resultater vil tage initiativ til en handlingsplan mod hadforbrydelser.

Søren Pind oplyser, at det ikke er regeringens hensigt at iværksætte en handlingsplan mod hadforbrydelser. Han udtrykker sin sympati for ofrene og for Enhedslistens ønske om at give dem mulighed for selv at afkrydse et felt på anmeldelsesformularen, der omhandler motivet til forbrydelsen, men han er tryg ved, at politiet nok skal huske at spørge ind til motivet.

Ser man på den politiske interesse for at få problemer med registrering af hadforbrydelser løst, er det Hadforbrydelser.dk’s vurdering, at det har lange udsigter, før der kommer forbedringer på området.

Justitsministeriet siger selv, at PETs metode ikke er holdbar og at resultatet er utroværdigt, men rigspolitiets nye monitoreringsordning trådte først i kraft den 2. november 2015. Så hvem der har ansvaret for registreringen af sager i kølvandet på terrorangrebet i København den 14 og 15 februar, vides ikke.

Første gang der foreligger et helt års registrering baseret på Rigspolitiets nye ordning bliver i slutningen af 2016. Og inden der er et anvendeligt sammenligningsgrundlag, går der yderligere to-tre år.

Så beslutningen om at “undsige” den metode, som PET har anvendt, kommer til at koste flere år i mørket.

Det skal blive spændende at se om Rigspolitiet, sådan som Søren Pind lovede flere gange på samrådet, om nogle måneder vil kunne fortælle nogenlunde klart, hvordan udviklingen har været i kølvandet på terrorangrebet i København, eller om der til den tid igen er sket en “uforklarlig fejl”. Hadforbrydelser.dk følger sagen.

I følge DR har Gribskov Kommune meddelt, at en tidligere børnehave, som er ombygget til at huse flygtninge er blevet forsøgt nedbrændt.

– Vores umiddelbare opfattelse af omstændighederne ved brandforsøget er, at det ligger ud over, hvad man kan betegne som almindelige drengestreger, siger direktør Astrid Damgaard Ravnsbæk, Gribskov Kommune i pressemeddelelsen.

Kommunen opdagede brandforsøget tirsdag den 9. februar i forbindelse med en besigtigelse af ombygningen. Herefter blev det meldt til politiet. Børnehaven, der ligger i Ramsager, skal have ni værelser til flygtninge, men bygningen er ikke taget i brug endnu.

Politiet har undersøgt arnestedet og blandt andet fundet tændlunter og man vurderer, at der er tale om et brandforsøg.

Borgmester i Gribskov Kommune Kim Valentin (V) betegner forsøget på brandstiftelse i de kommende flygtningeboliger som alvorligt:
”Vi må sige, at det virker organiseret og langt mere alvorligt end bare drengestreger. Det er også derfor, vi trygt har placeret sagen i hænderne på politiet, som står for efterforskningen.”

Den 11. februar 2016 er justitsminister Søren Pind i samråd i Retsudvalget. Her skal han forklare, hvorfor Justitsministeriet og PET har besluttet, at man ikke vil offentliggøre tal for anmeldte hadforbrydelser i 2014.

Det er Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører for SF, som har kaldt justitsminister Søren Pind i samråd om den manglende statistik for 2014, som hun mener er en alvorlig brist.

Men nu kan Hadforbrydelser.dk afsløre, at hullet i oplysninger om antallet af hadforbrydelser er endnu større end først antaget. Der kommer nemlig heller ikke tal frem for forhold begået i løbet af de første ti måneder af 2015.

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter bekræfter, at den nye monitoreringsordning på området som Rigspolitiet tog i anvendelse sidste år, først har virkning fra den 2. november 2015, og derfor har man kun registreringer for de sidste knapt to måneder af året.

Vi har brug for tal og gennemsigtighed

Det betyder, at hverken politi eller andre myndigheder har overblik over omfanget af hadforbrydelser i den sårbare periode efter terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.

“Det er både betænkeligt og beklageligt. Set fra mit perspektiv er der i allerhøjeste grad brug for de tal, og der er brug for mest mulig åbenhed omkring hadforbrydelser i samfundet”, siger ekspert i ekstremisme og radikalisering, Chris Holmsted Larsen fra RUC.

Han er ikke den eneste, som gerne vil have statistikken frem. Både muslimer og jøder giver udtryk for, at det er et meget dårligt tidspunkt, at monitoreringen af udviklingen er glippet på.

“Efter så voldsom en hændelse er det ekstra vigtigt at følge stemningen og udviklingen af hadforbrydelser. Selv hvis tallene er mangelfulde, kan de fortælle noget om, hvor der skal sættes ind for at forbedre forholdene. Derfor håber vi, at det lykkes at finde nogle tal frem ”, siger Stine Høxbroe fra Muslimernes Fællesråd.

Negativt mønster følger terror

Hvis udviklingen følger de kendte mønstre, kan tallene kan muligvis afdække en negativ reaktion i befolkningen. Reaktioner, som dem man har oplevet hos det Jødiske Samfund i Danmark, hver gang konflikten i Mellemøsten er brudt ud i lys lue.

“Vi har gennem en årrække oplevet, at der er en sammenhæng mellem en stigning i antallet af antisemitiske overfald i Europa og en opblussen af konflikten i Mellemøsten”, siger Jonas Karpantschof, der er politisk chef for det jødiske samfund i Danmark.

Der er altså god grund til at antage, at udviklingen på området kan være blevet påvirket i negativ retning efter angrebet mod Krudttønden og Synagogen i København.

Umuligt at reagere uden vi kender omfanget

I et skriftligt svar på et §20 spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper oplyser Justitsministeriet, at årsagen til at man ikke vil udgive tal for 2014 er, at man finder “at omfanget er så lavt, at det umuligt kan være retvisende, hvorfor det ikke har nogen værdi af udgive det”

Men den forklaring er Chris Holmsted Larsen uenig i:

“Når man i kølvandet på en så alvorlig situation som et terrorangreb fra centralt hold vælger ikke at udgive tal for området, så synes jeg, at det er under al kritik. For vi kan jo ikke reagere på hadforbrydelser, som vi ikke får kendskab til”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Læs også:

Justitsministeriet: Ingen statistik over hadforbrydelser i 2014

Justitsminister i samråd om hadforbrydelser