fredag, 14. august 2020

Lovgivning

Statsadvokaten har afvist at retsforfølge gerningsmændene i sagen om den Niqab klædte kvinde, der den 4. Oktober 2018 blev udsat for flere racistiske overgreb i forbindelse med en indkøbstur i Kvickly.

“Man kan sige at sagens afgørelser er et udtryk for at Statsadvokaten accepterer selvtægt og dermed i princippet har gjort kvinder i Niqab retsløse. For selv med tydelig dokumentation, kan min klient og jeg konstatere at et had motiveret overgreb åbenbart ikke er strafbart”, udtaler kvindens advokat Niels-Erik Hansen.

Kvinden bærer af religiøse årsager et helt dækkende tørklæde og bliver derfor antastet af andre handlende, da hun træder ind i Kvickly i Åbyhøj ved Aarhus. Det fuldt dækkende tørklæde er blevet gjort ulovligt pga. tildækningsforbuddet, der blev indført i August 2018.

Selvom hun bad dem om at stoppe fortsatte forfølgelserne og derfor begynder kvinden at filme optrinnet med sin mobiltelefon. 

Rejs hjem hvor du kommer fra

Videoen viser en række ubehagelige episoder på kvindens vej gennem supermarkedet. Flere kunder følger efter hende imens de mundtligt kritiserer hendes udseende. En voksen mand kører direkte ind i hende med sin indkøbskurv og beder hende om at rejse hjem, hvor hun kommer fra. Kvinden når at respondere, at hun kommer fra København.

Videoen viser også et modent ægtepar der forfalder til udtalelser, som mange nok vil finde ligger inden for straffelovens §266B, den såkaldte racismeparagraf. 

De verbale angreb bølger frem og tilbage og indkøbsturen kulminerer med at den muslimske kvinde bliver bedt om at forlade butikken af en Kvickly medarbejder.

Politiet afviste sagen med mærkelig begrundelse

Efterfølgende vælger kvinden at indgive en klage til Østjyllands Politi om, hvad hun anså for at være en hadforbrydelse. Til trods for den omfangsrige video dokumentation, så afviser det lokale politi i Aarhus den 26. November 2018 kvindens anmeldelse med den mærkværdige begrundelse, at det ikke er muligt at identificere gerningsmændene.

Politiet har på det tidspunkt altså gennemset den video med beviser om kvindens påstand og med gerningspersoner der kan ses klart og tydeligt ude og handle i den lokale Kvickly. 

Afgørelsen blev derfor påklaget til Statsadvokaten, men også her får den unge muslimske kvinde et negativt svar.

Myndighederne oplyser den 16 Januar 2019, at man efter at have gennemgået sagen har vurderet, at hun ikke var udsat for “trusler” som omfattet af den danske straffelovsafsnit 266 og at sagen ikke vil blive genoptaget.

Ingen beskyttelse mod overgreb

Problemet med denne afgørelse er, at sagen slet ikke handler om trusler (mod hendes liv), men derimod er anmeldt med en påstand om, at der er sket en hadforbrydelse. 

Det er der ikke er taget stilling til i afgørelsen fra Statsadvokaten og det vækker stor bekymring hos kvindens advokat.

“Hvis denne afgørelse skal stå til troende, så kan man begå selvtægt mod kvinder i Niqab og samtidigt udsætte dem for en hadforbrydelse, uden at de danske myndigheder vurderer, at det er strafbart. Man kan sige, at det er en langt større trussel mod kvinderne end det at få en bøde fra Politiet for at overtræde maskeringsforbuddet”, siger advokat Niels-Erik Hansen.

Lang vej til justits for ofre

Der er lang vej til justits i Danmark, hvis man tilhører et stigmatiseret religiøst mindretal og situationen for denne kvinde er ekstrem. For det første skal hun overveje om hun overhovedet tør anmelde forholdet til politiet. På grund af den nye danske lovgivning om forbud mod at dække hendes ansigt rapporterer hun også hendes skyld, idet hun selv har begået en overtrædelse af loven, ved at være fuldt dækket, da hun var i et offentligt rum – supermarkedet.

For det andet, da hun alligevel indgiver en anmeldelse af gerningsmændene for at få lovens beskyttelse mod hadkriminalitet –  så blev hun afvist to gange og må herefter erkende at hun ikke har nogen beskyttelse mod fremtidige hadforbrydelser.

På et gå-hjem møde om hadforbrydelser den 15. marts 2016 i Kriminalistforeningen gjorde statsadvokat Jens Røn det klart for de mere end 50 fremmødte, at hvis man råber “perker” efter en togkontrollør eller parkeringsvagt med anden etnisk baggrund, så er det ikke en hadforbrydelse.

”Hvis den person, der modtager kontrolafgiften, råber perker, vil der ikke nødvendigvis være tale om et udsagn, der er båret af had. Der er derimod tale om et skældsord i situationen, hvorfor der ikke er tale om en hadforbrydelse”, lød det fra Jens Røn på mødet i DJØFs lokaler i København.

I praksis betyder det, at det er straffrit at bruge racistisk motiverede udtalelser til at forhåne en person, der udfører sit arbejde. For det udløser ikke en skærpet sanktion fra myndighederne.

Lovgivningen bliver ligegyldig

Camur Izzet har arbejdet for Parkering København i 18 år. Han har gennem sin karriere oplevet mange episoder, hvor borgerne slipper deres frustrationer løs og han har svært ved forstå, at Jens Røn lovliggør den slags forhånelse.

“Det er et kedeligt signal han sender til alle medarbejdere i uniform med en anden etnisk baggrund. For han lovliggør på en måde den racistisk motiverede tilsvining, som mange oplever. Hvorfor går han ikke ind og bruger lovgivningen til at beskytte os?”, spørger Camur Izzet, der selv har tyrkisk baggrund.

Så kald mig hellere idiot

De mange år som P-vagt har givet ham en masse erfaring og han har med tiden lært at skelne mellem dem, som bliver sure og dem, som er racistiske og ondskabsfulde.

“Dem, der er sure, bruger ord som røvhul, idiot, fjols eller dumme svin. De andre går bevidst efter at ramme dig med grimme ord om din etnicitet, din families hjemland, din religion og mere til. Så bliver det personligt og racistisk i mine øjne. Og det er forkert at lovliggøre den slags handlinger. Så kald mig hellere for en idiot”.

Vi skal lære at skelne

Formand for organisationen, Center for forebyggelse af eksklusion (CFE) Qasam Ljaz, er enig med statsadvokaten i, at lovgivningen ikke yder nogen særlig beskyttelse af etniske minoriteter, der udsættes for racistiske bemærkninger under udførelsen af deres arbejde. Men han synes eksemplet er uheldigt.

“Det er aldrig i orden at svine folk til. Og uanset om det er et udtryk for et midlertidigt eller et dybt funderet had, så er det hadtale med racistiske undertoner. Men der skal skelnes mellem frustration og had”.

I Danmark er det statsadvokat Jens Røn, der er øverst ansvarlige for at rejse sager om blandt andet racisme for domstolene. Det er statsadvokaten, der lægger linjen over for anklagemyndighederne i politiregionerne.

Holdninger

Hadforbrydelser.dk har talt med en række partier og organisationer om statsadvokatens udmelding. Hverken enhedslistens Pernille Skipper eller socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har ønsket at kommentere udmeldingen, og samme billede går igen hos Dansk Jernbaneforbund, DSB og hos tillidsmanden for togrevisorerne: ingen ønsker at kommentere sagen. Kun SFs retsordfører Lisbeth Bech Poulsen tager stilling.

“Jeg er enig med Jens Røn i det juridiske aspekt. Men det er utroligt reaktionært og usympatisk at opføre sig sådan”.

Sagen rullede i samtlige landsdækkende medier, da den 21-årige Sylwia Siv fra Odense anmeldte over 100 danskere for på de sociale medier at udtrykke racisme og opfordre til vold, terror og selvtægt.

Det er nu et år siden, at Sylwia Siv indleverede mappen med de mange eksempler til Østjyllands Politi sammen med sin anmeldelse. Dengang fortalte Sylwia Siv til TV2 Nyhederne, at hun følte sig nødsaget til at anmelde de mange danskere, fordi mange af opslagene direkte opfordrer til terror. Andre er decideret racistiske eller opfordrer til vold og selvtægt. Hun forklarede:

“Jeg har flere gange været ved at indgive anmeldelse af de kommentarer, som jeg støder på både på internettet og på gaden. Men jeg har ligesom så mange andre ikke ville bruge al den tid, det kræver at anmelde små kommentarer af frygt for, at det ville være spild af tid. Men jeg er efter lang tids overvejelse kommet på bedre tanker, for selvfølgelig bliver en politianmeldelse i Danmark taget seriøst.”

Politiet: Ingen tvivl om at vi rejser sigtelser

I Ekstra Bladet i marts 2015 fortæller advokaturchef Torben Thygesen fra Østjyllands Politi, at der ikke er tvivl om, at der vil blive rejst sigtelse. Men om det bliver mod én person eller flere, er for tidligt at udtale sig om.

Siden da er der intet sket, og Sylwia Siv har opgivet håbet om, at hendes anmeldelse kan føre til noget mere konstruktivt end den debat, der fulgte i kølvandet på anmeldelsen.

“Jeg synes, at et år er utrolig lang tid. Og jeg ved godt, at hver sag er individuel, men hvis en person med muslimsk baggrund fremsatte sådanne trusler, ville det meget hurtigt få konsekvenser, især hvis der var 100 ytringer samlet på ét sted. Et år er lang tid i forhold til den trussel, som bombninger, død og ødelæggelse reelt set udgør.”

Kørte sur i systemer og trusler

Det er snart et halvt år siden, at Sylwia Siv holdt op med rende myndighederne på dørene.

“Jeg følte i begyndelsen, at sagen blev taget alvorligt. Og selve snakken om tonen i den offentlige debat og ordets betydning gav anledning til, at både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og SFs Karina Lorentzen tog det op i Folketinget. Men jeg fik også hurtigt en følelse af, at selve kernen i problemet ikke blev taget alvorligt. Ikke af de myndigheder der faktisk kunne gøre noget ved det. Herunder politiet.

Sylwia Siv har til gengæld mærket konsekvenserne af anmeldelsen på det personlige plan:

“Man kan sige, at min anmeldelse skabte en vigtig debat og fik sat fokus på noget af det, jeg gerne ville have belyst, men det satte ikke en stopper for selve problemet. Tværtimod gav det anledning til endnu flere trusler mod min person og en eksponering af mit privatliv på nazistiske hjemmesider”.

Sagen er vigtig for Sylwia Siv, og hun fulgte den tæt, indtil der ikke var mere benzin på motoren.

“Efter at jeg indgav anmeldelsen, opsøgte jeg politiet stort set hver dag for enten at få et journalnummer eller blot en forklaring på, hvordan sagen kommer til at forløbe. Men jeg må indrømme, at det sidste halve år har jeg ikke taget nogen form for kontakt. Min energi blev opbrugt til sidst. Jeg er ikke politibetjent, og jeg anmeldte blot for at gøre opmærksom på problemet og på grund af min egen frygt for at være på offentlige steder, hvor muslimer er samlet.”

Ligger hos Statsadvokaten i Viborg

De største dele af sagskomplekset ligger hos Statsadvokaten i Viborg. Det er hos Statsadvokaten, der tages stilling til i hvilke sager, der vil blive rejst tiltale, og såvel Østjyllands Politi som Statsadvokaten fremhæver, at det har været en krævende opgave at udrede anmeldelsen.

“Vi har fået størstedelen af de sager, hvor en gerningsperson kunne identificeres, og ud af dem vi har modtaget, så har vi 4-6 sager, som vi forventer, der bliver rejst tiltale i. Men der er ikke faldet nogle domme endnu. Så er der rigtigt mange af sagerne, hvor folk har fået enten et opkald eller et besøg fra politiet. Hvor politiet har konfronteret dem med deres udtalelser og forsøgt at afdække, hvilket fortsæt folk har haft. For man må ikke forhåne en race eller etnicitet, og man må heller ikke true folk”, siger vicestatsadvokat Jakob Berger til Hadforbrydelser.dk,

Han kan ikke sige noget mere præcist om, hvornår sagerne kommer for retten.

Statsministeren ønsker en bedre tone

Den anden januar kom Statsministeren med en alternativ nytårstale på Facebook. I den to minutter lange video opfordrer Lars Løkke danskerne til at holde en god og ordentlig tone i debatten på de sociale medier.

“Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter også og måske især til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til!”.

Sådan indleder Lars Løkke videoen og følger så op med at bringe en række eksempler på debatindlæg fra hans Facebook-side, der alle er af den mere grove og personlige karakter. Statsministeren slutter sin tale af med at konstatere, at hvis vi mister evnen til at diskutere ordentligt med hinanden, så mister vi noget af det helt særlige ved vores demokrati, og det budskab vækker gehør hos Sylwia Siv:

“Jeg mener ikke, den gode tone er til debat og dialog. Den er grundlæggende, og man taler pænt til hinanden, ellers tier man stille. Man må gerne være uenig, og man må gerne være så grundlæggende uenig, at man slet ikke kan tale sammen. Men man må aldrig bruge en tone, der er så alvorlig at den er til fare for andre”.