fredag, 30. oktober 2020

Case

Den 26. juli 2015 var den 30-årige billedkunstner Katrine Jensen på vej hjem fra en hyggelig aften hos nogle gode venner i Valby. Hun står og venter ved busstoppestedet nær Folehaven og Borghaven, da en sort Volvo holder ind til siden. I bilen sidder to mænd, men det er mørkt, og det regner, så det er svært at se dem tydeligt.

Manden på passagersædet ruller vinduet ned og kaster en liter rådden mælk ud over Katrine. Inde fra bilen råber en stemme:”Fejlfarve”.

Jeg er jo dansk

Katrine Jensen er født på Sri Lanka og var bare to måneder gammel, da hun ankom til Danmark som adoptivbarn.  Derfor er Katrine markant mørkere i huden end den gennemsnitlige Frk. Jensen, og episoden med den rådne mælk i Valby er da heller ikke første gang, at hun stifter bekendtskab med racisme og intolerance.

“Jeg aner ikke, hvad der går gennem hovedet på folk, men jeg bliver bare enormt ked af det. For jeg er jo dansk, og jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle være”, siger Katrine Jensen til Hadforbrydelser.dk

Afvist af politiet

Der var ingen vidner ved stoppestedet, men bussen ankom kort efter. Katrine var for rystet til at få spurgt buschaufføren, om han nåede at se overfaldet. Han spurgte til gengæld, om hun var okay, mens hun stod der med sin striktrøje overhældt med rådden mælk. Katrine Jensen nåede hjem til sig selv på Amager, før hun kontaktede politiet.

“Jeg havde egentlig ikke lyst til at anmelde det. Jeg tænkte, at jeg bare bliver endnu mere til grin, men mine venner og familie sagde, at det skulle jeg. Men efter at jeg havde forklaret episoden til politiet i telefonen, sagde betjenten: det er jo svært for os at gøre noget ved”.

Hvis bare de ville lytte i to minutter

Katrine Jensen kan godt forstå, at det er svært for politiet at efterforske et racistisk motiveret overfald med rådden mælk. Men hun kan ikke forstå, at der ikke er empati.

“Hvis de så bare ville lytte til folk i to minutter, men altså han tog ikke notits af noget som helst, og jeg prøvede at forklare ham, at hvis de kører rundt med rådden mælk, som de kaster på mørke folk, så er det noget, de har planlagt. For man har jo ikke bare rådden mælk til at ligge sin dyre bil, vel?”

Det ender med, at overfaldet ikke bliver anmeldt.

Mød Katrine Jensen, og hør hendes historie her.

Den ene af de tre overfaldsmænd vælter ham af cyklen og kaster den ovenpå ham, en anden mand træder ham i nakken, mens den tredje sparker til ham og hvæser: “Hold din kæft“!

Nogenlunde sådan beskriver den 20-årige somaliske asylansøger Abdi Said de hændelser, der udspillede sig om aftenen den 13. august 2015 på en landevej udenfor Særløse.

Jeg aner ikke, hvorfor de vælger mig, og jeg kan ikke se deres ansigter, for de har en slags masker på“, fortæller Abdi Said, da Hadforbrydelser.dk møder ham i  et yderst sparsomt indrettet værelse på Modtagecenter Avnstrup. Et værelse som han deler med tre andre asylansøgere.

Klokken var lidt i otte den aften i august, og Abdi Said var på cykel på vej hjem fra fodboldtræning med kammeraterne fra U-17 holdet i Hvalsø,  da tre vrede maskerede mænd pludselig overfalder ham.

Søgte tilflugt ved kirkegården

Midt under overfaldet kommer en bil kørende. De tre voldsmænd distraheres af lyskeglerne, og Abdi Said ser sit snit til at stikke af. Han spurter, alt hvad han kan, op mod en nærliggende kirkegård, hvor han gemmer sig i et buskads. Der venter han, indtil de tre mænd kører væk fra stedet i en sølvgrå bil. Abdi kan ikke se nummerpladen, men han husker, at de tre mænd lugtede af alkohol.

Tør ikke cykle til fodboldtræning mere

Abdi Said med sit U-17 hold. (c) Hvalsø IF
Abdi Said med sit U-17 hold. (c) Hvalsø IF

Lige siden den aften har Abdi Said ikke cyklet den tyve kilometer lange cykeltur til træning. Han tør ikke cykle mere. Nu kommer han kun til træning, hvis der kører en bus. Og det gør der ikke altid, men Abdi elsker at gå til fodbold i Hvalsø IF.

Alle mine danske holdkammerater har støttet mig og sagt til mig, at jeg ikke må stoppe på holdet. At det ikke må ødelægge mine muligheder, og det er jeg enig med dem i“, siger Abdi Said.

Politiet har opgivet at opklare sagen

Overfaldet blev anmeldt til Roskilde Politi. De har forsøgt at efterforske sagen, men har ikke været i stand til at finde nogle afgørende spor, hvorfor sagen er blevet henlagt. Tilbage sidder Abdi Said og er skræmt over oplevelsen, og han frygter, at han igen helt umotiveret vil blive overfaldet af ukendte mænd.

Jeg forsøger helt at undgå at bevæge mig rundt alene, når jeg skal udenfor centeret. Jeg ved godt, at det kun handler om nogle få danskere, og at alle danskere er forskellige, men jeg er nød til at være forsigtig“, siger Abdi Said gennem sin tolk.

Glad for at være i Danmark

Abdi Said er glad for at være kommet til Danmark og glad for at undslippe en skæbne som ufrivillig selvmordsbomber i Al-Shabab-militsen. Han har prøvet, hvad det vil sige at have nogen efter sig, men dengang vidste han godt, hvorfor militsens folk ville have fat i ham.

Jeg er glad for at være i Danmark, og jeg arbejder hårdt for at lære sproget. Jeg tror på en god fremtid for mig her, og jeg er positiv omkring mine muligheder“, slutter Abdi Said.

VIDEO TESTIMONIAL: Se video med Abdi og hør ham fortælle om overfaldet ved Særløse Kirkegård.

De var tre mod én. De råbte “nigger”, sparkede, slog og jagtede 26-årige Sylvester fra Uganda gennem Christianshavns gader. Han søgte beskyttelse fra nogle forbipasserende, men hans overfaldsmænd kom ham i forkøbet og lod dem vide, at “det bare var en nigger”, så de gik videre uden at hjælpe.

Det er stadig den kendsgerning, som gør mest ondt på Sylvester, når han fortæller om overfaldet den aften i april 2015.  Han var på vej hjem fra et spillejob med sin rapgruppe Slicks, da han blev overfaldet af tre mænd på Christianshavns Torv. Han slap med nogle par på hovedet. Men forskrækkelsen over, at hans medmennesker vendte ryggen til, da de fandt ud af, at han var fra Afrika. Det har gjort ham mere ked af det end øretæverne.

“Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan vende ryggen til, mens nogle overfaldes på den måde. Det ville jeg aldrig selv kunne gøre”, forklarer Sylvester, som er født i Kampala, Uganda, men han kom til Danmark som 2-årig og er opvokset med sine fødder solidt plantet i Nykøbing Falsters frugtbare muld. Når hans brune øjne møder dine, og han smiler sit charmerende smil,  så er det tydeligt, at her er et åbent og venligt menneske. Selvom han stadig er skuffet over, at ingen forsøgte at hjælpe ham.

Håbløs håndtering af hadforbrydelser

‘Skuffet’ er også det ord, han bruger til at beskrive politiet og anklagemyndighedens håndtering af sagen. Umiddelbart efter overfaldet ville politiet ikke hjælpe ham væk fra stedet til trods for, at der stadig var to gerningsmænd på fri fod. Senere på politistationen, ville betjenten, der optog hans anmeldelse, ikke høre på Sylvesters forklaring om, at overfaldet ud fra hans oplevelse var racistisk motiveret.

“Den anholdte person var tydeligvis på stoffer, så han har ikke kunne styre, hvad der kom ud af hans mund”, lød forklaringen fra politibetjenten på Station Bellahøj til Sylvester.

Sagen afgjort ved byretten

Sylvester kendte ikke de tre danske overfaldsmænd. Han havde aldrig set dem før og havde intet gjort for at fornærme eller provokere dem. Deres angreb kom ud af det blå, og sammen med deres slag fulgte de nedladende og racistiske tilråb: “Din fucking nigger“. Det blev han ved med at understrege overfor både politiet og overfor dommeren, da han afgav sin vidneforklaring under sagen mod de tre mænd i byretten.

Men det kom ikke til at betyde noget for strafudmålingen. For sagen blev slet ikke rejst som en mulig hadforbrydelse. Det er lykkedes for både politiet og anklagemyndigheden fuldstændigt at overse eller se bort fra det racistiske motiv.

Hvis det ikke er en hadforbrydelse, når tre hvide mænd helt umotiveret i fællesskab overfalder en sort mand på åben gade, mens de råber, at han er en “fucking nigger”, så ved jeg ikke, hvad en hadforbrydelse er“, lyder det på klingende dansk fra Sylvester Bbaale, der overvejer at klage over sagsbehandlingen.

Det er en af de sager, hvor man tager sig til hovedet og tænker: Det kan simpelthen ikke passe det her. Det er næsten for grotesk og må bero på en alvorlig fejl et sted i systemet.

Men nej, det var ifølge Københavns Politi ikke en fejl, da den 24-årige iranskfødte studerende Ehsan Parsa fik en bøde af politiet, efter at han var blevet udsat for et racistisk overfald på McDonalds. Ehsan Parsa blev angrebet med racistiske smædeord, kvælertag, bank og fik brækket næsen.  Og så fik han en bøde på  kr. 3.000 for at forstyrre den gode ro og orden. Ehsan nægtede at betale bøden, og sagen kom for byretten, hvor dommeren endte med at omgøre sagen.

“En ting er, at du bliver overfaldet af en racist, men at du bagefter bliver mødt med en indstilling om, at du selv er ude om det. Det er altså virkelig trist at opleve”, siger Ehsan Parsa om forløbet.

Burger og brækket næse

Det havde ellers været en sjov aften i byen for Ehsan og hans kammerat. Lige indtil de runder McDonalds på Københavns Hovedbanegård ved firetiden om morgenen den 8. september 2013 for at snuppe et par burgere inden turen hjem til Hvidovre. De finder et bord, og Ehsan går op for at hente maden, mens vennen sidder og venter ved bordet. Da Ehsan kommer tilbage med maden, står en tydeligt påvirket dansk mand og siger noget til Ehsans ven.

Ehsan forsøger sig venligt med at tilbyde manden noget af deres mad. Men situationen eskalerer hurtigt, og snart har overfaldsmanden taget kvælertag på vennen. Da Ehsan forsøger at få ham til at give slip, modtager han et slag, der brækker hans næse. Situationen ender med, at vagten griber ind og tilbageholder gerningsmanden, som kaster om sig med racistiske gloser mod Ehsan og hans kammerat. Dele af forløbet bliver optaget af overvågningskameraer.

Døv og blind justits

I efterforskningen af sagen har politiet tilsyneladende både lukket øjne og ører for vidneudsagnene. Vagten fra McDonalds på Københavns Hovedbanegård bekræfter, hvad også videoovervågningen viser, at overfaldsmanden er aggressoren i forholdet. Overfaldet sker fuldstændig umotiveret, og flere vidner kunne med fordel have været afhørt, så sagens omstændigheder kunne blotlægges ordentligt. Ehsan tager kontakt til sin lokale politistation, da han modtager bøden. Han forklarer sin opfattelse af hændelsesforløbet, og spørger en betjent til råds. Her får han oplyst, at han “bare skal betale bøden og komme videre med sit liv”.  Men det er netop den form for justits, og det der er værre, som han er flygtet fra i Iran, forklarer han.

Byretten måtte omgøre politiets fejl

Ehsan opfordrer politiet til at sende sagen i retten, for han vil ikke betale en bøde for at blive overfaldet. Herefter tager han kontakt til Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination (DRC), som yder ham juridisk bistand.. Jurist Hudaifa Azzouz repræsenterede ham i retten: “Dommeren kunne heldigvis godt se, at den var helt gal. Han annullerede bøden og sendte sagen tilbage til advokaturen”, siger Hudaifa Azzouz.

Gerningsmand slap billigt

Umiddelbart burde gerningsmanden være blevet anklaget for overtrædelse af straffelovens §244. Og da hans motiv var ‘intolerance overfor etniske minoriteter’, må det formodes at være en strafskærpende omstændighed jvf. straffelovens §81 stk.6. Men der blev aldrig rejst nogen tiltale overfor overfaldsmanden. På grund af politiets fejl endte han osse med at få en bøde på 3.000 kroner. Den skyndte han sig naturligvis at betale, for han har nok været klar over, at det var meget billigt sluppet. Når først gerningsmanden har betalt bøden, er forholdet afgjort, og man kan ikke genåbne sagen.

Var sagen blevet håndteret korrekt,  var der ubetinget fængselsstraf i vente samt et bøde- og erstatningskrav.

Hadforbrydelser opfanges ikke

“Ehsan Parsa sagen er et tydeligt eksempel på, at myndighederne har store udfordringer med at få øje på selv åbenlyse hadforbrydelsessager, og det er et alvorligt problem for ofrene”, mener leder af DRC, Niels-Erik Hansen.

“Det hører jo ingen steder hjemme, at man først bliver udsat for et voldeligt overfald, og dernæst retsforfølges. Ofrene må stå tilbage med en oplevelse af, at det farligt at anmelde et racistisk overfald, for man risikerer selv at blive straffet. Signalet er tydeligt, at her tager vi ikke deres rettigheder alvorligt.”

Det er i Danmark ikke muligt at få oplyst, hvor mange der er blevet dømt for hadforbrydelser siden loven blev indført i 2004, men det er forsvindende få sager.

Politiken har omtalt Ehsans sag i en artikel den 10. februar 2015. Den kan læses her

VIDEO TESTIMONIAL: Se video med Ehsan og hør ham fortælle om overfaldet.