tirsdag, 24. november 2020

Politik

Den 11. februar 2016 var Justitsminister Søren Pind i samråd i Folketingets Retsudvalg for at forklare, hvorfor Justitsministeriet og PET har besluttet at sløjfe den årlige opgørelse over anmeldte hadforbrydelser i 2014.

Samrådet var indkaldt af SF´s Lisbeth Bech Poulsen og forud lå et skriftligt svar til Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, hvori Søren Pind og Justitsministeriet havde forsøgt at redegøre for beslutningen om ikke at ikke udgive en afrapportering for 2014.

Forklaringen var, ifølge PET, at det opgjorte tal er utroværdigt lavt i forhold til tidligere års opgørelser. Men da PET har anvendt samme registreringsmetode for perioden 2009-2013 var SFs retsordfører Lisbeth Bech Poulsen ikke tilfreds med den forklaring. Hun fik dog ikke klarere svar ved samrådet på, hvad der er gået galt i registreringen for Søren Pind nøjedes med at gentage konstateringen af, at det omfang, som PET ved deres søgning er kommet frem til, er “utroværdigt lavt”.

I det skriftlige svar til Pernille Skipper og Folketinget skriver Justitsministeriet:

“Den generelle samfundsudvikling giver ikke efterretningstjenesten anledning til at tro, at der i 2014 er sket et væsentligt fald i antallet af forhold med mulig ekstremistisk baggrund”.

Det kan der være meget rigtigt i, men det forklarer kun, hvorfor man ikke har tillid til det fremkomne tal og ikke, hvorfor tallet er forkert. Ved samrådet påpegede Pernille Skipper det logiske i, at såfremt tallene er opgjort på samme måde siden 2009, må det betyde, at Retsudvalget de seneste fem år har modtaget forkerte tal. Ministeren svarede hertil, at det ikke er lykkedes for hverken PET eller Justitsministeriet at finde ud af, hvad der er gået galt. Han pointerede, at overflytning af området fra PET til Rigspolitiet ikke var en politisk beslutning, men en truffet af egen drift i Rigspolitiet.

For Hadforbrydelser.dk, der kender historikken og systemerne, giver den forklaring ikke ret meget mening.

Det er  nemlig først i april 2015, efter et samråd i Retsudvalget om hadforbrydelser og efter flere måneders heftig debat og kritik af de forsinkede RACI-rapporter fra PET, at Rigspolitiet – af egen drift som det hedder – beslutter at fjerne området fra PET. Derfor bør registreringen af anmeldelser for 2014 ikke være påvirket af denne administrative omlægning.

Ministerens forklaring faldt da heller ikke i god jord hos SF´s Lisbeth Bech Poulsen, som bad Søren Pind bekræfte, at afrapporteringen for 2015, som forventes udgivet i første halvår af 2016, vil omfatte anmeldelser for hele 2015 og ikke kun perioden fra den 2. november, som er den dag, hvor Rigspolitiets nye monitoreringsordning trådte i kraft.

Det bekræftede ministeren, men uden at komme ind på, hvordan man vil sikre, at de samme fejl ikke opstår med opgørelserne for 2015.

I forhold til den netop udgivne nationale kortlægning – den såkaldte COWI-rapport – mente Søren Pind ikke, at det var problematisk, at PETs søgninger efter sager for 2014 er gennemført med samme metodiske tilgang som de søgninger, der har ligget til grund for afrapporteringerne fra PET i perioden 2009-2013.

Ministeren mente heller ikke, at der var et problem i, at hans ministerie har udleveret tal til COWI, som de nu selv tager afstand fra og kalder utroværdige. Men han tog på samrådet afstand til COWI-rapportens resultater:

“COWIs definition af hadforbrydelser er alt for bred i vores øjne. Den bidrager kun til at skabe mere forvirring, men vi kunne jo heller ikke lade være med at udgive rapporten”, lød det flere gange.

COWI rapporten konstaterer, at politiet har store udfordringer med at registrere sagerne korrekt og meget vanskeligt ved at få efterforsket motivet til forbrydelserne. Endvidere viser tal, at kun hver tredje offer anmelder et overgreb til politiet og at en del ofre, der ikke anmelder, bl.a. angiver deres manglende tillid til politiet som årsag.

Alligevel svarede ministeren afvisende på et spørgsmål fra Pernille Skipper om, hvorvidt han på baggrund af den nye kortlægnings resultater vil tage initiativ til en handlingsplan mod hadforbrydelser.

Søren Pind oplyser, at det ikke er regeringens hensigt at iværksætte en handlingsplan mod hadforbrydelser. Han udtrykker sin sympati for ofrene og for Enhedslistens ønske om at give dem mulighed for selv at afkrydse et felt på anmeldelsesformularen, der omhandler motivet til forbrydelsen, men han er tryg ved, at politiet nok skal huske at spørge ind til motivet.

Ser man på den politiske interesse for at få problemer med registrering af hadforbrydelser løst, er det Hadforbrydelser.dk’s vurdering, at det har lange udsigter, før der kommer forbedringer på området.

Justitsministeriet siger selv, at PETs metode ikke er holdbar og at resultatet er utroværdigt, men rigspolitiets nye monitoreringsordning trådte først i kraft den 2. november 2015. Så hvem der har ansvaret for registreringen af sager i kølvandet på terrorangrebet i København den 14 og 15 februar, vides ikke.

Første gang der foreligger et helt års registrering baseret på Rigspolitiets nye ordning bliver i slutningen af 2016. Og inden der er et anvendeligt sammenligningsgrundlag, går der yderligere to-tre år.

Så beslutningen om at “undsige” den metode, som PET har anvendt, kommer til at koste flere år i mørket.

Det skal blive spændende at se om Rigspolitiet, sådan som Søren Pind lovede flere gange på samrådet, om nogle måneder vil kunne fortælle nogenlunde klart, hvordan udviklingen har været i kølvandet på terrorangrebet i København, eller om der til den tid igen er sket en “uforklarlig fejl”. Hadforbrydelser.dk følger sagen.

Den 11. februar 2016 er justitsminister Søren Pind i samråd i Retsudvalget. Her skal han forklare, hvorfor Justitsministeriet og PET har besluttet, at man ikke vil offentliggøre tal for anmeldte hadforbrydelser i 2014.

Det er Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører for SF, som har kaldt justitsminister Søren Pind i samråd om den manglende statistik for 2014, som hun mener er en alvorlig brist.

Men nu kan Hadforbrydelser.dk afsløre, at hullet i oplysninger om antallet af hadforbrydelser er endnu større end først antaget. Der kommer nemlig heller ikke tal frem for forhold begået i løbet af de første ti måneder af 2015.

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter bekræfter, at den nye monitoreringsordning på området som Rigspolitiet tog i anvendelse sidste år, først har virkning fra den 2. november 2015, og derfor har man kun registreringer for de sidste knapt to måneder af året.

Vi har brug for tal og gennemsigtighed

Det betyder, at hverken politi eller andre myndigheder har overblik over omfanget af hadforbrydelser i den sårbare periode efter terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.

“Det er både betænkeligt og beklageligt. Set fra mit perspektiv er der i allerhøjeste grad brug for de tal, og der er brug for mest mulig åbenhed omkring hadforbrydelser i samfundet”, siger ekspert i ekstremisme og radikalisering, Chris Holmsted Larsen fra RUC.

Han er ikke den eneste, som gerne vil have statistikken frem. Både muslimer og jøder giver udtryk for, at det er et meget dårligt tidspunkt, at monitoreringen af udviklingen er glippet på.

“Efter så voldsom en hændelse er det ekstra vigtigt at følge stemningen og udviklingen af hadforbrydelser. Selv hvis tallene er mangelfulde, kan de fortælle noget om, hvor der skal sættes ind for at forbedre forholdene. Derfor håber vi, at det lykkes at finde nogle tal frem ”, siger Stine Høxbroe fra Muslimernes Fællesråd.

Negativt mønster følger terror

Hvis udviklingen følger de kendte mønstre, kan tallene kan muligvis afdække en negativ reaktion i befolkningen. Reaktioner, som dem man har oplevet hos det Jødiske Samfund i Danmark, hver gang konflikten i Mellemøsten er brudt ud i lys lue.

“Vi har gennem en årrække oplevet, at der er en sammenhæng mellem en stigning i antallet af antisemitiske overfald i Europa og en opblussen af konflikten i Mellemøsten”, siger Jonas Karpantschof, der er politisk chef for det jødiske samfund i Danmark.

Der er altså god grund til at antage, at udviklingen på området kan være blevet påvirket i negativ retning efter angrebet mod Krudttønden og Synagogen i København.

Umuligt at reagere uden vi kender omfanget

I et skriftligt svar på et §20 spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper oplyser Justitsministeriet, at årsagen til at man ikke vil udgive tal for 2014 er, at man finder “at omfanget er så lavt, at det umuligt kan være retvisende, hvorfor det ikke har nogen værdi af udgive det”

Men den forklaring er Chris Holmsted Larsen uenig i:

“Når man i kølvandet på en så alvorlig situation som et terrorangreb fra centralt hold vælger ikke at udgive tal for området, så synes jeg, at det er under al kritik. For vi kan jo ikke reagere på hadforbrydelser, som vi ikke får kendskab til”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Læs også:

Justitsministeriet: Ingen statistik over hadforbrydelser i 2014

Justitsminister i samråd om hadforbrydelser

En ny stor kortlægning af hadforbrydelser, som konsulentvirksomheden COWI har udført for Integrationsministeriet er ikke lykkedes med, at få de mest udsatte offer grupper i tale.

Undersøgelsen blev iværksat allerede i 2013, hvor konsulentfirmaet COWI fik til opgave at gennemføre den største kortlægning af hadforbrydelser i Danmark nogensinde. I dag kom så rapporten, og den viser, at 2,9 pct. af danskerne har oplevet, at de har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden for det seneste år. Over ti procent svarer, at de “måske” har været udsat for en hadforbrydelse.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg siger om resultaterne:

”Tallene viser, at der er mange, som oplever at blive udsat for hadforbrydelser i hverdagen. Vi har alle sammen et ansvar for at sige fra over for holdninger, som i yderste konsekvens kan føre til hadforbrydelser.”

Undersøgelsen omhandler hadforbrydelser på baggrund af etnisk oprindelse og hudfarve, tro, seksuel orientering, politiske holdninger, køn, kønsidentitet, alder, handicap og social status. Men kortlægningen fra COWI kommer kun til at gøre os klogere på en del af problemet, for tre af de største offergrupper, romaere, somaliere og muslimer, har ikke haft rimelig adgang til at bidrage til undersøgelsen, og det er en ærgerlig fejl, mener forsker i diskrimination ved Aalborg Universitet, Mira Skadegaard Thorsen:

“Når man ikke er tilstrækkeligt grundig med at få fat i de grupper, som er særligt udsatte, så får man ikke de mennesker i tale, som kan gøre en klogere på det, man undersøger. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved brugbarheden af en sådan undersøgelse”.

Nøgleaktører ikke inddraget

COWI og Integrationsministeriet indkaldte i forbindelse med undersøgelsen en række interesseorganisationer og myndigheder for at få hjælp til at nå ud til flest mulige i målgruppen. Men tre af de største offer grupper mener ikke, at de blev ikke inviteret ordentligt med i arbejdet. Det erkender senior konsulent i COWI Birgit Lindsnæs i P3 Nyhederne i dag.

Formanden for Den somaliske Forening og socialdemokratisk byrådsmedlem i Rødovre, Ahmed H. Dhaqane, ærgrer sig over, at foreningen ikke blev inddraget.

“Der er ingen tvivl om, at vi somaliere oplever problemer med hadforbrydelser, og det er klart, at vi gerne ville have stillet vores viden og netværk til rådighed for undersøgelsen. Men vi er ikke blevet kontaktet og jeg hører først om denne undersøgelse nu”.

Muslimernes Fællesråd (MFR), der er en paraply- og interesseorganisation for mere end 30.000 muslimer, modtog rent faktisk en invitation fra COWI, men den kom alt for sent forklarer Stine Høxbroe, der er sekretær i organisationen:

“Vi blev inviteret til det første møde dagen før det skulle foregå, hvilket var for kort varsel til, at vi kunne nå at deltage. Den sene varsel skyldes efter sigende, at de havde haft svært ved at komme i kontakt med os. Vi nåede derfor kun at deltage i det andet og afsluttende møde, hvor vi blev præsenteret for en slags opsamling og hvor COWI bad om input til deres rapportudkast”.

I Romakredse har de heller intet hørt fra konsulentvirksomheden COWI:

“Jeg kunne godt have ønsket, at der var ressourcer til at inddrage repræsentanter for romaerne i Danmark, for at vi kunne tjene som bindeled til målgruppen, siger Biljana Muncan, som er meget aktiv i det danske Romamiljø.

Afslog tilbud om hjælp til sprog

Hadforbrydelser.dk har fået aktindsigt i en række dokumenter om kortlægningsarbejdet heriblandt referater fra møder, hvor det fremgår, at et af de store kritikpunkter fra deltagerne på de to møder omhandlede undersøgelsens manglende tilgængelighed på andre sprog. Der var nemlig ikke afsat penge til at oversætte spørgeskemaet, hvorfor undersøgelsen alene kunne gennemføres på dansk.

Enhedslistens daværende Jyllandssekretær, Per Kring Jensen, deltog på møderne og var enig i den udtalte bekymring for, at store grupper ikke ville finde vej til undersøgelsen, hvis den ikke var tilgængelig på deres modersmål. Derfor tilbød han COWI og Integrationsministeriet at organisere en oversættelse af skemaet til de relevante sprog, men det tilbud afslog ministeriet.

”Jeg følte ikke det gav mening, at undersøgelsen ikke skulle være tilgængelig på andre sprog end dansk, når så store dele af ofrene har udenlandsk baggrund. Derfor tilbød jeg at få materialet oversat til arabisk, somalisk og tyrkisk. Det sagde ministeriet nej tak til”, fortæller Per Kring Jensen til Hadforbrydelser.dk

Når undersøgelsen kun er til rådighed på dansk, så er det med til at begrænse, hvor mange der kan svare på et sprogligt komplekst spørgeskema mener Mira Skadegaard Thorsen.

”Det undrer mig meget, at COWI og ministeriet har sagt nej til et sådant tilbud. Det er meget problematisk og kan opfattes som diskriminerende, når man ikke sikrer alle lige adgang til at indrapportere de oplevede hadforbrydelser”.

Gode anbefalinger

Trods sine fejl, så er kortlægningen et vigtigt skridt fremad og den giver et mere detaljeret billede af de oplevede problemer med hadforbrydelser i Danmark end vi har haft hidtil.

“Den bekræfter, at vi har en stor udfordring og kommer med en række anbefalinger, som vi i den grad har brug for at kigge grundigt på, når man skal tilrettelægge en fremtidig indsats”, siger Mira Skadegaard Thorsen.

Hent COWI´s kortlægning af hadforbrydelser HER.

Justitsminister Søren Pind er blevet kaldt i et åbent samråd den 11. februar 2016. Det er Retsudvalget og SFs Lisbeth Bech Poulsen, der har indkaldt ministeren for, at han kan forklare, hvorfor PET og Justitsministeriet har besluttet, at statistikken over hadforbrydelser for 2014 ikke skal offentliggøres.

Hadforbrydelser.dk bragte den 13. december 2015 nyheden om, at Justitsministeriet og PET ikke vil offentliggøre statistikken over hadforbrydelser for 2014. Dengang var det ikke muligt at få en ordentlig forklaring fra hverken PET, Rigspolitiet eller Justitsministeriet.

Men udmeldingen fik Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper til at stille et såkaldt §20 spørgsmål til Justitsministeriet, hvori retsordføreren udbeder sig et svar på, hvem der vil udgive statistikken for 2014. Svaret fra ministeriet kom den 11. Januar 2016.

Her forklarer Justitsministeriet, at omfanget af registrerede sager er så lavt, at PET ikke finder, at tallet er troværdigt, og dermed heller ikke retvisende for udviklingen på området.

Retsudvalg vil have svar

Justitsministeriets svar har nu medført, at retsudvalget er gået videre med sagen, og har kaldt justitsminister Søren Pind i samråd. Udvalget beder ministeren redegøre for PETs beslutning om ikke at offentliggøre sin rapport om omfanget af hadforbrydelser i 2014, og herunder hvorfor PET vurderer, at de indberettede tal for hadforbrydelser i 2014 ikke er korrekte.

Metoden, der er anvendt til indsamling af sager, er den samme, som har ligget til grund for de seneste fem års afrapporteringer fra PET, nemlig de såkaldte “Raci-Rapporter” om racistisk, ekstremistisk og politisk motiverede forbrydelser.

Samrådet om den manglende statistik over hadforbrydelser er åbent for alle, og vil foregå på Christiansborg den 11. februar 2016 kl. 13:30 i lokale S-092.

Link til indkaldelsen

Læs også:

Justitsministeriet: Ingen statistik over hadforbrydelser i 2014

 

 

Regeringen har nedlagt “Enheden for Antidiskrimination”. Det skete få dage efter, at Løkke-regeringen trådte til. Enheden lå under Ankestyrelsen og var oprindeligt SFs opfindelse, og formålet med at have en særlig enhed til at have fokus på diskrimination var et ønske om at fremme ligebehandling af nydanskere og borgere med handicap. Lukningen er en katastrofe for indsatsen mod diskrimination, men det kommer ikke som nogen overraskelse, siger flere eksperter.

Kvalt af sin egen succes

“Man kan sige, at de har været alt for dygtige til deres arbejde, og derfor bliver de lukket. Enhedens succes må have været en torn i øjet på nogle, og det er ganske tragisk for indsatsen. For det var begyndt at ligne noget, og vi kunne forholde os til tingene”, siger diskriminationsforsker Mira Skadegaard Thorsen fra Aalborg Universitet.

Hun støttes af leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret for Racediskrimination (DRC) advokat Niels-Erik Hansen, der siger: “De har leveret flere gode indspark i form af undersøgelser og initiativer, som har bidraget til at kvalificere debatten. Så nedlæggelsen kan jeg kun opfatte som et politisk forsøg på at bremse indsatsen, og det er ærgerligt, for der er brug for den”.

Afslørede diskrimination på det private lejebolig marked

Enheden lykkedes gennem et felteksperiment med at afsløre, at der foregår en omfattende diskrimination på det private lejeboligmarked. Det blev dokumenteret, at private udlejere i høj grad fravælger ansøgninger fra lejere med mellemøstlige navne. Afdækningen skabte stor debat om lovgivningen, som ikke tager højde for denne type diskrimination. Private udlejere kan altså frit forskelsbehandle ansøgere. I foråret lancerede “Enheden for Antidiskrimination”  en kampagne for ligebehandling, og enheden formåede også at etablere det populære “Integrationsdøgn” samt at indstifte “Ligebehandlingsprisen” som en anerkendelse til virksomheder, der gør en særlig indsats.

Uklar fremtid for videreførelse af indsatserne

Netop som regeringen besluttede at nedlægge Enheden, var man i gang med en opkvalificeringsindsats i kommunerne. For at fremme ligebehandling af nydanskere samt borgere med handicap i lokalsamfundene. Desuden var Enheden på vej med en større kortlægning af diskrimination i nattelivet. Nu er det helt uvist, hvad der skal ske med de konkrete initiativer og generelt med arbejdet mod diskrimination af udsatte grupper, som nydanskere og mennesker med handicap.

Læs Enhedens kortlægning af diskrimination på det private lejeboligmarked HER
Se kampagnen “JAtilligebehandling” HER

 

Efter weekendens hærværk mod 50 muslimske gravsteder i Brøndby melder justitsminister Mette Frederiksen nu for anden gang på to måneder ud, at hun vil slå hårdt ned på hadforbrydelser. Registreringen skal forbedres, og straffen skal øges.

Til Jyllandsposten udtaler justitsministeren:

“Hadforbrydelser er ikke alene forfærdelige for det enkelte offer, men også en forbrydelse mod vores demokrati og vores minoriteter. Derfor er det vigtigt at slå hårdt ned”.

Mette Frederiksen erkender, at det fra politisk side er nødvendigt at presse på for, at den skærpende omstændighed i straffeloven bliver mere brugt.

“Der er noget, der tyder på, at den skærpende omstændighed ikke bliver brugt særlig meget i dag. Det, vil vi gerne tage initiativ til, kommer til at ske,”

Ministeren vil undersøge i hvilke domme, at paragraffen om hadforbrydelser er blevet brugt.

 

På et samråd om hadforbrydelser i Folketinget i dag lovede justitsminister Mette Frederiksen en skærpet indsats overfor hadforbrydelser. Det kommer ovenpå torsdagens hærværk mod den jødiske slagterforretning i København.

Ministeren vil bede Rigspolitiet intensivere indsatsen, hvilket blandt andet skal gøre det muligt at få en hurtigere afrapportering omkring udviklingen i antallet af anmeldelser.  Mette Frederiksen erkender, at der er mange mørketal på området og udtaler i den forbindelse til Berlingskes Nyhedsbureau:

“Jeg tror, at der sker meget mere på det her område, end der statistisk set er opgjort, fordi mange tilfælde ikke bliver anmeldt”.

Hun opfordrer alle til at anmelde tilfælde af hadforbrydelser til politiet.