mandag, 18. november 2019

Lang vej til konsekvenser i hadtale sager

Det er præcis et år siden, at Sylwia Siv anmeldte over 100 danskere for trusler, racisme samt opfordring til terror, men endnu er ingen dømt.

Sagen rullede i samtlige landsdækkende medier, da den 21-årige Sylwia Siv fra Odense anmeldte over 100 danskere for på de sociale medier at udtrykke racisme og opfordre til vold, terror og selvtægt.

Det er nu et år siden, at Sylwia Siv indleverede mappen med de mange eksempler til Østjyllands Politi sammen med sin anmeldelse. Dengang fortalte Sylwia Siv til TV2 Nyhederne, at hun følte sig nødsaget til at anmelde de mange danskere, fordi mange af opslagene direkte opfordrer til terror. Andre er decideret racistiske eller opfordrer til vold og selvtægt. Hun forklarede:

“Jeg har flere gange været ved at indgive anmeldelse af de kommentarer, som jeg støder på både på internettet og på gaden. Men jeg har ligesom så mange andre ikke ville bruge al den tid, det kræver at anmelde små kommentarer af frygt for, at det ville være spild af tid. Men jeg er efter lang tids overvejelse kommet på bedre tanker, for selvfølgelig bliver en politianmeldelse i Danmark taget seriøst.”

Politiet: Ingen tvivl om at vi rejser sigtelser

I Ekstra Bladet i marts 2015 fortæller advokaturchef Torben Thygesen fra Østjyllands Politi, at der ikke er tvivl om, at der vil blive rejst sigtelse. Men om det bliver mod én person eller flere, er for tidligt at udtale sig om.

Siden da er der intet sket, og Sylwia Siv har opgivet håbet om, at hendes anmeldelse kan føre til noget mere konstruktivt end den debat, der fulgte i kølvandet på anmeldelsen.

“Jeg synes, at et år er utrolig lang tid. Og jeg ved godt, at hver sag er individuel, men hvis en person med muslimsk baggrund fremsatte sådanne trusler, ville det meget hurtigt få konsekvenser, især hvis der var 100 ytringer samlet på ét sted. Et år er lang tid i forhold til den trussel, som bombninger, død og ødelæggelse reelt set udgør.”

Kørte sur i systemer og trusler

Det er snart et halvt år siden, at Sylwia Siv holdt op med rende myndighederne på dørene.

“Jeg følte i begyndelsen, at sagen blev taget alvorligt. Og selve snakken om tonen i den offentlige debat og ordets betydning gav anledning til, at både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og SFs Karina Lorentzen tog det op i Folketinget. Men jeg fik også hurtigt en følelse af, at selve kernen i problemet ikke blev taget alvorligt. Ikke af de myndigheder der faktisk kunne gøre noget ved det. Herunder politiet.

Sylwia Siv har til gengæld mærket konsekvenserne af anmeldelsen på det personlige plan:

“Man kan sige, at min anmeldelse skabte en vigtig debat og fik sat fokus på noget af det, jeg gerne ville have belyst, men det satte ikke en stopper for selve problemet. Tværtimod gav det anledning til endnu flere trusler mod min person og en eksponering af mit privatliv på nazistiske hjemmesider”.

Sagen er vigtig for Sylwia Siv, og hun fulgte den tæt, indtil der ikke var mere benzin på motoren.

“Efter at jeg indgav anmeldelsen, opsøgte jeg politiet stort set hver dag for enten at få et journalnummer eller blot en forklaring på, hvordan sagen kommer til at forløbe. Men jeg må indrømme, at det sidste halve år har jeg ikke taget nogen form for kontakt. Min energi blev opbrugt til sidst. Jeg er ikke politibetjent, og jeg anmeldte blot for at gøre opmærksom på problemet og på grund af min egen frygt for at være på offentlige steder, hvor muslimer er samlet.”

Ligger hos Statsadvokaten i Viborg

De største dele af sagskomplekset ligger hos Statsadvokaten i Viborg. Det er hos Statsadvokaten, der tages stilling til i hvilke sager, der vil blive rejst tiltale, og såvel Østjyllands Politi som Statsadvokaten fremhæver, at det har været en krævende opgave at udrede anmeldelsen.

“Vi har fået størstedelen af de sager, hvor en gerningsperson kunne identificeres, og ud af dem vi har modtaget, så har vi 4-6 sager, som vi forventer, der bliver rejst tiltale i. Men der er ikke faldet nogle domme endnu. Så er der rigtigt mange af sagerne, hvor folk har fået enten et opkald eller et besøg fra politiet. Hvor politiet har konfronteret dem med deres udtalelser og forsøgt at afdække, hvilket fortsæt folk har haft. For man må ikke forhåne en race eller etnicitet, og man må heller ikke true folk”, siger vicestatsadvokat Jakob Berger til Hadforbrydelser.dk,

Han kan ikke sige noget mere præcist om, hvornår sagerne kommer for retten.

Statsministeren ønsker en bedre tone

Den anden januar kom Statsministeren med en alternativ nytårstale på Facebook. I den to minutter lange video opfordrer Lars Løkke danskerne til at holde en god og ordentlig tone i debatten på de sociale medier.

“Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter også og måske især til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til!”.

Sådan indleder Lars Løkke videoen og følger så op med at bringe en række eksempler på debatindlæg fra hans Facebook-side, der alle er af den mere grove og personlige karakter. Statsministeren slutter sin tale af med at konstatere, at hvis vi mister evnen til at diskutere ordentligt med hinanden, så mister vi noget af det helt særlige ved vores demokrati, og det budskab vækker gehør hos Sylwia Siv:

“Jeg mener ikke, den gode tone er til debat og dialog. Den er grundlæggende, og man taler pænt til hinanden, ellers tier man stille. Man må gerne være uenig, og man må gerne være så grundlæggende uenig, at man slet ikke kan tale sammen. Men man må aldrig bruge en tone, der er så alvorlig at den er til fare for andre”.

Andre artikler