Det er en af de sager, hvor man tager sig til hovedet og tænker: Det kan simpelthen ikke passe det her. Det er næsten for grotesk og må bero på en alvorlig fejl et sted i systemet.
Men nej, det var ifølge Københavns Politi ikke en fejl, da den 24-årige iranskfødte studerende Ehsan Parsa fik en bøde af politiet, efter at han var blevet udsat for et racistisk overfald på McDonalds. Ehsan Parsa blev angrebet med racistiske smædeord, kvælertag, bank og fik brækket næsen. Og så fik han en bøde på kr. 3.000 for at forstyrre den gode ro og orden. Ehsan nægtede at betale bøden, og sagen kom for byretten, hvor dommeren endte med at omgøre sagen.
“En ting er, at du bliver overfaldet af en racist, men at du bagefter bliver mødt med en indstilling om, at du selv er ude om det. Det er altså virkelig trist at opleve”, siger Ehsan Parsa om forløbet.
Burger og brækket næse
Det havde ellers været en sjov aften i byen for Ehsan og hans kammerat. Lige indtil de runder McDonalds på Københavns Hovedbanegård ved firetiden om morgenen den 8. september 2013 for at snuppe et par burgere inden turen hjem til Hvidovre. De finder et bord, og Ehsan går op for at hente maden, mens vennen sidder og venter ved bordet. Da Ehsan kommer tilbage med maden, står en tydeligt påvirket dansk mand og siger noget til Ehsans ven.
Ehsan forsøger sig venligt med at tilbyde manden noget af deres mad. Men situationen eskalerer hurtigt, og snart har overfaldsmanden taget kvælertag på vennen. Da Ehsan forsøger at få ham til at give slip, modtager han et slag, der brækker hans næse. Situationen ender med, at vagten griber ind og tilbageholder gerningsmanden, som kaster om sig med racistiske gloser mod Ehsan og hans kammerat. Dele af forløbet bliver optaget af overvågningskameraer.
Døv og blind justits
I efterforskningen af sagen har politiet tilsyneladende både lukket øjne og ører for vidneudsagnene. Vagten fra McDonalds på Københavns Hovedbanegård bekræfter, hvad også videoovervågningen viser, at overfaldsmanden er aggressoren i forholdet. Overfaldet sker fuldstændig umotiveret, og flere vidner kunne med fordel have været afhørt, så sagens omstændigheder kunne blotlægges ordentligt. Ehsan tager kontakt til sin lokale politistation, da han modtager bøden. Han forklarer sin opfattelse af hændelsesforløbet, og spørger en betjent til råds. Her får han oplyst, at han “bare skal betale bøden og komme videre med sit liv”. Men det er netop den form for justits, og det der er værre, som han er flygtet fra i Iran, forklarer han.
Byretten måtte omgøre politiets fejl
Ehsan opfordrer politiet til at sende sagen i retten, for han vil ikke betale en bøde for at blive overfaldet. Herefter tager han kontakt til Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination (DRC), som yder ham juridisk bistand.. Jurist Hudaifa Azzouz repræsenterede ham i retten: “Dommeren kunne heldigvis godt se, at den var helt gal. Han annullerede bøden og sendte sagen tilbage til advokaturen”, siger Hudaifa Azzouz.
Gerningsmand slap billigt
Umiddelbart burde gerningsmanden være blevet anklaget for overtrædelse af straffelovens §244. Og da hans motiv var ‘intolerance overfor etniske minoriteter’, må det formodes at være en strafskærpende omstændighed jvf. straffelovens §81 stk.6. Men der blev aldrig rejst nogen tiltale overfor overfaldsmanden. På grund af politiets fejl endte han osse med at få en bøde på 3.000 kroner. Den skyndte han sig naturligvis at betale, for han har nok været klar over, at det var meget billigt sluppet. Når først gerningsmanden har betalt bøden, er forholdet afgjort, og man kan ikke genåbne sagen.
Var sagen blevet håndteret korrekt, var der ubetinget fængselsstraf i vente samt et bøde- og erstatningskrav.
Hadforbrydelser opfanges ikke
“Ehsan Parsa sagen er et tydeligt eksempel på, at myndighederne har store udfordringer med at få øje på selv åbenlyse hadforbrydelsessager, og det er et alvorligt problem for ofrene”, mener leder af DRC, Niels-Erik Hansen.
“Det hører jo ingen steder hjemme, at man først bliver udsat for et voldeligt overfald, og dernæst retsforfølges. Ofrene må stå tilbage med en oplevelse af, at det farligt at anmelde et racistisk overfald, for man risikerer selv at blive straffet. Signalet er tydeligt, at her tager vi ikke deres rettigheder alvorligt.”
Det er i Danmark ikke muligt at få oplyst, hvor mange der er blevet dømt for hadforbrydelser siden loven blev indført i 2004, men det er forsvindende få sager.
Politiken har omtalt Ehsans sag i en artikel den 10. februar 2015. Den kan læses her
