Den 11. februar 2016 er justitsminister Søren Pind i samråd i Retsudvalget. Her skal han forklare, hvorfor Justitsministeriet og PET har besluttet, at man ikke vil offentliggøre tal for anmeldte hadforbrydelser i 2014.
Det er Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører for SF, som har kaldt justitsminister Søren Pind i samråd om den manglende statistik for 2014, som hun mener er en alvorlig brist.
Men nu kan Hadforbrydelser.dk afsløre, at hullet i oplysninger om antallet af hadforbrydelser er endnu større end først antaget. Der kommer nemlig heller ikke tal frem for forhold begået i løbet af de første ti måneder af 2015.
Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter bekræfter, at den nye monitoreringsordning på området som Rigspolitiet tog i anvendelse sidste år, først har virkning fra den 2. november 2015, og derfor har man kun registreringer for de sidste knapt to måneder af året.
Vi har brug for tal og gennemsigtighed
Det betyder, at hverken politi eller andre myndigheder har overblik over omfanget af hadforbrydelser i den sårbare periode efter terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.
“Det er både betænkeligt og beklageligt. Set fra mit perspektiv er der i allerhøjeste grad brug for de tal, og der er brug for mest mulig åbenhed omkring hadforbrydelser i samfundet”, siger ekspert i ekstremisme og radikalisering, Chris Holmsted Larsen fra RUC.
Han er ikke den eneste, som gerne vil have statistikken frem. Både muslimer og jøder giver udtryk for, at det er et meget dårligt tidspunkt, at monitoreringen af udviklingen er glippet på.
“Efter så voldsom en hændelse er det ekstra vigtigt at følge stemningen og udviklingen af hadforbrydelser. Selv hvis tallene er mangelfulde, kan de fortælle noget om, hvor der skal sættes ind for at forbedre forholdene. Derfor håber vi, at det lykkes at finde nogle tal frem ”, siger Stine Høxbroe fra Muslimernes Fællesråd.
Negativt mønster følger terror
Hvis udviklingen følger de kendte mønstre, kan tallene kan muligvis afdække en negativ reaktion i befolkningen. Reaktioner, som dem man har oplevet hos det Jødiske Samfund i Danmark, hver gang konflikten i Mellemøsten er brudt ud i lys lue.
“Vi har gennem en årrække oplevet, at der er en sammenhæng mellem en stigning i antallet af antisemitiske overfald i Europa og en opblussen af konflikten i Mellemøsten”, siger Jonas Karpantschof, der er politisk chef for det jødiske samfund i Danmark.
Der er altså god grund til at antage, at udviklingen på området kan være blevet påvirket i negativ retning efter angrebet mod Krudttønden og Synagogen i København.
Umuligt at reagere uden vi kender omfanget
I et skriftligt svar på et §20 spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper oplyser Justitsministeriet, at årsagen til at man ikke vil udgive tal for 2014 er, at man finder “at omfanget er så lavt, at det umuligt kan være retvisende, hvorfor det ikke har nogen værdi af udgive det”
Men den forklaring er Chris Holmsted Larsen uenig i:
“Når man i kølvandet på en så alvorlig situation som et terrorangreb fra centralt hold vælger ikke at udgive tal for området, så synes jeg, at det er under al kritik. For vi kan jo ikke reagere på hadforbrydelser, som vi ikke får kendskab til”.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.
Læs også:
Justitsministeriet: Ingen statistik over hadforbrydelser i 2014
