Politiet tager ingen chancer efter drabet på den jødiske sikkerhedsvagt Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade i februar 2015. Fundet af en taske ved en jødisk slagterbutik på Lyngbyvej i København fik i går morges politiet til at lukke den vigtige hovedfærdselsåre for al trafik i mere end to en halv time.
Tasken blev ifølge TV2 fundet af en tilfældig forbipasserende, og politiet følte på grund af lokationen, at det var nødvendigt at tilkalde sprængstofeksperter til at undersøge taskens indhold. Det viste sig ikke at være en bombe.