Forfatter, advokat og tidligere medlem af Folketinget Preben Wilhjelm mener, at angrebet mod Krudttønden og Synagogen i Krystalgade, hvor den frivillige jødiske sikkerhedsvagt Dan Uzan blev dræbt, først og fremmest var en hadforbrydelse. Den 12. maj 2015 skriver han i et debatindlæg på Politiken.dk:
»Attentatet på Krudttønden og synagogen var et angreb på ytringsfriheden og en etnisk minoritet. Det kaldes hadforbrydelse, og det er der taget særskilt højde for i straffelovens par. 81, som siger, at det skal medføre skærpet straf, hvis »gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, eller gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat«.
Preben Wilhjelm er ikke den eneste der betragter gerningsmandens valg af sit offer – en sikkerhedsvagt foran synagogen – som motiveret af et specifikt had imod jøder:
“Når man bevidst går efter at ramme en vilkårlig person, som er medlem af en bestemt gruppe. I dette tilfælde jøderne. Så er det nærliggende at konkludere, at motivet ikke var personligt rettet mod Dan Uzan, men mod hele den gruppe, som han er medlem af. Det gør drabet på Dan Uzan til en hadforbrydelse”.
Den kendsgerning, at attentatet på Dan Uzan i Krystalgade er en hadforbrydelse udelukker ikke, at hele handlingsforløbet, der blev indledt med angrebet mod Krudttønden, har karakter af en terrorhandling. Men ifølge Preben Wilhjelm er det væsentligt i denne sammenhæng, at rubricere hændelserne korrekt som en hadforbrydelse, og han advarer i artiklen om, at vi skal passe på ikke at anvende terrorbetegnelsen i flæng.
