En ny stor kortlægning af hadforbrydelser, som konsulentvirksomheden COWI har udført for Integrationsministeriet er ikke lykkedes med, at få de mest udsatte offer grupper i tale.
Undersøgelsen blev iværksat allerede i 2013, hvor konsulentfirmaet COWI fik til opgave at gennemføre den største kortlægning af hadforbrydelser i Danmark nogensinde. I dag kom så rapporten, og den viser, at 2,9 pct. af danskerne har oplevet, at de har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden for det seneste år. Over ti procent svarer, at de “måske” har været udsat for en hadforbrydelse.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg siger om resultaterne:
”Tallene viser, at der er mange, som oplever at blive udsat for hadforbrydelser i hverdagen. Vi har alle sammen et ansvar for at sige fra over for holdninger, som i yderste konsekvens kan føre til hadforbrydelser.”
Undersøgelsen omhandler hadforbrydelser på baggrund af etnisk oprindelse og hudfarve, tro, seksuel orientering, politiske holdninger, køn, kønsidentitet, alder, handicap og social status. Men kortlægningen fra COWI kommer kun til at gøre os klogere på en del af problemet, for tre af de største offergrupper, romaere, somaliere og muslimer, har ikke haft rimelig adgang til at bidrage til undersøgelsen, og det er en ærgerlig fejl, mener forsker i diskrimination ved Aalborg Universitet, Mira Skadegaard Thorsen:
“Når man ikke er tilstrækkeligt grundig med at få fat i de grupper, som er særligt udsatte, så får man ikke de mennesker i tale, som kan gøre en klogere på det, man undersøger. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved brugbarheden af en sådan undersøgelse”.
Nøgleaktører ikke inddraget
COWI og Integrationsministeriet indkaldte i forbindelse med undersøgelsen en række interesseorganisationer og myndigheder for at få hjælp til at nå ud til flest mulige i målgruppen. Men tre af de største offer grupper mener ikke, at de blev ikke inviteret ordentligt med i arbejdet. Det erkender senior konsulent i COWI Birgit Lindsnæs i P3 Nyhederne i dag.
Formanden for Den somaliske Forening og socialdemokratisk byrådsmedlem i Rødovre, Ahmed H. Dhaqane, ærgrer sig over, at foreningen ikke blev inddraget.
“Der er ingen tvivl om, at vi somaliere oplever problemer med hadforbrydelser, og det er klart, at vi gerne ville have stillet vores viden og netværk til rådighed for undersøgelsen. Men vi er ikke blevet kontaktet og jeg hører først om denne undersøgelse nu”.
Muslimernes Fællesråd (MFR), der er en paraply- og interesseorganisation for mere end 30.000 muslimer, modtog rent faktisk en invitation fra COWI, men den kom alt for sent forklarer Stine Høxbroe, der er sekretær i organisationen:
“Vi blev inviteret til det første møde dagen før det skulle foregå, hvilket var for kort varsel til, at vi kunne nå at deltage. Den sene varsel skyldes efter sigende, at de havde haft svært ved at komme i kontakt med os. Vi nåede derfor kun at deltage i det andet og afsluttende møde, hvor vi blev præsenteret for en slags opsamling og hvor COWI bad om input til deres rapportudkast”.
I Romakredse har de heller intet hørt fra konsulentvirksomheden COWI:
“Jeg kunne godt have ønsket, at der var ressourcer til at inddrage repræsentanter for romaerne i Danmark, for at vi kunne tjene som bindeled til målgruppen, siger Biljana Muncan, som er meget aktiv i det danske Romamiljø.
Afslog tilbud om hjælp til sprog
Hadforbrydelser.dk har fået aktindsigt i en række dokumenter om kortlægningsarbejdet heriblandt referater fra møder, hvor det fremgår, at et af de store kritikpunkter fra deltagerne på de to møder omhandlede undersøgelsens manglende tilgængelighed på andre sprog. Der var nemlig ikke afsat penge til at oversætte spørgeskemaet, hvorfor undersøgelsen alene kunne gennemføres på dansk.
Enhedslistens daværende Jyllandssekretær, Per Kring Jensen, deltog på møderne og var enig i den udtalte bekymring for, at store grupper ikke ville finde vej til undersøgelsen, hvis den ikke var tilgængelig på deres modersmål. Derfor tilbød han COWI og Integrationsministeriet at organisere en oversættelse af skemaet til de relevante sprog, men det tilbud afslog ministeriet.
”Jeg følte ikke det gav mening, at undersøgelsen ikke skulle være tilgængelig på andre sprog end dansk, når så store dele af ofrene har udenlandsk baggrund. Derfor tilbød jeg at få materialet oversat til arabisk, somalisk og tyrkisk. Det sagde ministeriet nej tak til”, fortæller Per Kring Jensen til Hadforbrydelser.dk
Når undersøgelsen kun er til rådighed på dansk, så er det med til at begrænse, hvor mange der kan svare på et sprogligt komplekst spørgeskema mener Mira Skadegaard Thorsen.
”Det undrer mig meget, at COWI og ministeriet har sagt nej til et sådant tilbud. Det er meget problematisk og kan opfattes som diskriminerende, når man ikke sikrer alle lige adgang til at indrapportere de oplevede hadforbrydelser”.
Gode anbefalinger
Trods sine fejl, så er kortlægningen et vigtigt skridt fremad og den giver et mere detaljeret billede af de oplevede problemer med hadforbrydelser i Danmark end vi har haft hidtil.
“Den bekræfter, at vi har en stor udfordring og kommer med en række anbefalinger, som vi i den grad har brug for at kigge grundigt på, når man skal tilrettelægge en fremtidig indsats”, siger Mira Skadegaard Thorsen.
Hent COWI´s kortlægning af hadforbrydelser HER.
